Træk vejret er en sætning og en handling, der godt kan gå hen og blive lidt af en cliché i yogaverdenen. Jeg bruger selv sætningen hele tiden, når jeg underviser, men hvordan skal man egentlig trække vejret? Er det ikke noget, man bare gør helt af sig selv? Både ja og nej. 
Det er livsnødvendigt for os at trække vejret, og vi gør det ca. 20.000 gange på et døgn. Nogle gange bevidst, men for det meste ubevidst. Heldigvis. Kroppen sørger for at holde os i live, både når vi sover, og når vi skal koncentrere os om andre ting. 

Det sympatiske nervesytem er ikke altid supersympatisk

Vejrtrækningen hænger tæt sammen med vores nervesystem. Er vi fx stressede, vrede, frustrerede eller ængstelige, kan vejrtrækningen arbejde lidt imod os. 
Vi kan ende i en dum spiral, hvor vi konstant trækker vejret hurtigt og mere overfladisk, hvilket så igen stimulerer det sympatiske nervesystem – det system, som er yderst effektivt til at få kroppen til at reagere hurtigt og målrettet på faresituationer. 
Ofte er vi bare ikke i reel fare. Problemet opstår, når fx tankerne eller en længerevarende stresset tilstand får det sympatiske nervesystem til at køre i ring og på automatpilot.

Vi kan snyde systemet ved bevidst at hjælpe både kroppen og sindet med at få mere ro på.

Sådan stimulerer du dit parasympatiske nervesystem

Når vi opdager, at vi er havnet i en dum spiral med skuldrene oppe under ørerne og en hurtig og overfladisk vejrtrækning, kan vi heldigvis gøre noget. 
Vi kan snyde systemet ved bevidst at hjælpe både kroppen og sindet med at få mere ro på – ofte ganske hurtigt – med rolige og bevidste vejrtrækninger, som stimulerer det modsatte, nemlig det parasympatiske nervesystem. 
Det parasympatiske nervesystem er livsnødvendigt at kunne tappe ind i, og det hjælper dig med bl.a. med at kunne restituere, fordøje og føle velbehag.
Her får du en simpel men effektiv opskrift på at skifte gear ved hjælp af din vejtrækning.
1: Sæt dig godt til rette med rank ryg eller læg dig ned på gulvet eller en madras
2: Luk dine øjne, afspænd ansigtet og lad skuldrene blive tunge (læg evt. en hånd på maven og en hånd på hjertet)
3: Træk vejret roligt ind gennem næsen, mens du langsomt tæller til 4 (invitér gerne vejrtrækningen ned mod navleområdet uden at det bliver anstrengt)
4: Ånd ud igen gennem næsen endnu langsommere end før, mens du tæller til 6 eller 8
5 Forsæt i et minuts tid – gerne længere – og oplev, hvordan du gradvist bliver mere og mere afslappet.
Både i min egen Yin yoga praksis og i min undervisning kan jeg finde på at tilføre bevidste, langsomme vejrtrækninger.
Selvom vi i Yin yoga for det meste trækker vejret blødt og roligt, kan der nogle gange være behov for at sætte ekstra fokus på, hvordan vi ånder ind og ud.
Særligt, hvis det har været en lang og krævende dag med mange gøremål, så skal kroppen via de bevidste vejrtrækninger nogle gange lige hjælpes til at forstå, at det er OK at skifte gear.
Og så er det vigtigt at sige, at der ikke er én rigtig måde at trække vejret på. Vi kan fx også “vække kroppen til live” med andre og hurtigere vejrtrækningsteknikker, hvis vi har brug for at komme op i gear. Men det er en helt anden snak.

Læs mere…

  • Fascia

Fascia – kroppens fascinerende netværk

Med fare for at blive ultranørdet og miste dig inden dette afsnit er slut, så vil jeg alligevel opfordre dig til at blive hængende. For det vi nu skal se lidt nærmere på,

  • De tre principper i Yin yoga

De tre principper i Yin yoga

Jeg har haft op til flere inspirerende yogalærere, som formåede at give mig brugbare redskaber til at blive dygtigere til at lytte til min krops signaler. Jeg også stødt på lærere, som enten ikke

  • Yin Yoga Bloggen

Aftenrefleksion

Journaling har været en del af min praksis i lang tid efterhånden. At få ting ud af hovedet/kroppen og ned på et fysisk stykke papir, fungerer rigtig godt for mig - enten som

FØLG MED PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM