Du elsker måske din egen yogapraksis enten alene eller sammen med andre i et studie. Og dét er jo fedt med en (mere eller mindre) fast praksis. Sådan en har jeg selv, og det gavner mig på mange forskellige måder i min hverdag.
Men nogle gange oplever jeg, at jeg savner ny inspiration og et rum for at kunne mødes med andre og fordybe mig ekstra, lade mig inspirere og suge til mig af ny viden. Det kan også bare være ren nydelse, hvor jeg kobler hjernen fuldstændigt fra og lader tiden flyde. Det der med, at der engang imellem sker noget helt andet og som bryder hverdagen.
Og det er hér, at en workshop i ny og næ virkelig kan komme til sin ret.

Et spadestik dybere

Jeg elsker at nørde og fordybe min yogapraksis på egen hånd. Men nogle gange er det guld værd at lade et andet menneske tage styringen, hvor jeg bare kan suge til mig og få tilført ny viden eller indsigter, og hvor jeg ikke behøver at være så meget på. Kender du det? 
Jeg oplever, at når jeg tager på workshop (nærmest lige meget hvilket tema, den har), så tager jeg altid et eller andet brugbart med mig derfra. Det er også en følelse af at komme et spadestik dybere ind i yogaen – og i kontakten med min egen praksis. Det er dét, jeg synes er så superfedt ved workshops.
På en workshop har man som oftest mere tid end til en almindelig yogaklsse. Mere tid til at fordybe sig, tid til at stille spørgsmål, reflektere, mærke på egen krop, lære nyt. Og der er næsten altid et eller andet, der hænger ved og som man bagefter kan inkorporere i sin egen hverdagspraksis, når man er hjemme i rutinen igen. Og nogle gange har jeg oplevet, at en workshop lige netop kan være dét kærlige skub, som gør at jeg skruer lidt op for frekvensen af min egen praksis, når den i perioder har ligget lidt mere til den sløve side.
Og så er workshops i min verden i øvrigt for alle. Jeg husker tilbage på dengang, hvor jeg var ny til yoga og forestillede mig, at workshops kun var for særligt indviede og meget erfarne yogier. Det passer ikke! Men ville ønske, jeg havde smidt den forestilling ud af hovedet langt tidligere, for det afholdte mig nemlig i lang tid fra at tage på workshops. Har heldigvis indhentet en del siden da. 

Vil du med på workshop? 

Lige så meget jeg elsker at deltage på workshops selv, elsker jeg også at forberede og afholde workshops. Tiden og pladsen til at fordybe og lære fra mig er fantastisk. Jeg afholder to særligt udvalgte workshops i efteråret i Præstø. Det er to af mine favoritemner. Og du er inviteret!
den første workshop fredag den 17. september skal vi se nærmere på, hvordan din Yin yoga ser ud – og ikke mindst føles – så den passer perfekt til dig og din krop. Alle kroppe er forskellige. Vores muskler, væv og knogler er påvirket og bestemt af genetik og et levet liv.
På workshoppen stiller vi altså skarpt på den fysiske krop, dens muligheder og begrænsninger. Jeg har valgt at kalde workshoppen ‘Funktionel Yin Yoga’. Den funktionelle tilgang til Yin yoga hylder forskelligheden og er nysgerrig på, hvordan du tilpasser yogastillingerne til din krop, snarre end at tilpasse din krop til stillingerne. Altsammen med det formål at få den bedste effekt af din Yin yoga.
Forvent en smule teori i starten af workshoppen, en undersøgende tilgang og en masse forskellige Yinstillinger med et væld af muligheder og variationer samt en lang, guidet afspænding til sidst.

Nogle gang er det guld værd at lade et andet menneske tage styringen, hvor man bare kan suge til sig og få tilført ny viden eller indsigter, og hvor man ikke behøver at være så meget på.

den anden workshop fredag den 29. oktober inviterer jeg til to timers ren Yin-forkælelse, så du kan gå på weekend med et roligt sind og den fedeste fornemmelse i kroppen.
Først guider jeg dig igennem en blid og nærende Yin yogasekvens, som løsner hele kroppen op og efterlader dig med en følelse af mere plads og frihed.
Herefter føres du nænsomt ind i Yoga Nidra, som er en lang og dyb, guidet afspænding af kroppen og sindet, der giver mulighed for at forbinde dig til dine dybeste ønsker og sætte en klar og stærk intention for det, du ønsker i dit liv.
Du kan læse mere om de to forskellige workshops på min Facebook-side under Begivenheder. Her står der også, hvordan du tilmelder dig. Det vil være en stor fornøjelse at guide dig!
FUNKTIONEL YIN YOGA: LÆS MERE OG BOOK
YIN & YOGA NIDRA: LÆS MERE OG BOOK

Læs mere…

  • Hvorfor tage på workshop?

Hvorfor tage på workshop?

Du elsker måske din egen yogapraksis enten alene eller sammen med andre i et studie. Og dét er jo fedt med en (mere eller mindre) fast praksis. Sådan en har jeg selv, og

  • Yin og Yang

Yin og Yang

I traditionel kinesisk medicin, som Yin yoga bygger på, er alt som eksisterer inddelt i enten Yin eller Yang.  Yin er for eksempel det, som er mørkt, koldt, passivt og tættest på jorden.

  • Fascia

Fascia – kroppens fascinerende netværk

Med fare for at blive ultranørdet og miste dig inden dette afsnit er slut, så vil jeg alligevel opfordre dig til at blive hængende. For det vi nu skal se lidt nærmere på,

Vil du inspireres og modtage tips til din yogapraksis?

TILMELD  DIG  MIT  NYHEDSBREV
* Skal udfyldes
FØLG MED PÅ FACEBOOK OG INSTAGRAM